Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Folketingspolitikere

Listen her et udtryk for de holdninger, som politikere offentligt har tilkendegivet vedr. kønslemlæstelse af både piger og drenge samt lovgivning på området. Skulle der være fejl, retter vi dem naturligvis, så snart vi bliver gjort opmærksomme på det.

Det er jo også tilladt at blive klogere og ændre holdning, så hvis det skulle være sket for politikere på listen, tilpasser vi gerne til det nye standpunkt.

Formålet er alene at give vælgerne mulighed for at vælge deres politikere på et oplyst grundlag.

Skriv eller ring gerne til din politiker, hvis du vil have vedkommende til at redegøre for sin holdning vedr. kønslemlæstelse af børn. Måske kan du gøre en forskel for Danmarks børn.

Alternativet

Uffe Elbæk

“Min holdning er krystalklar. Det er personen selv, der skal tage stilling til omskæring. Dvs. når vedkommende er blevet myndig, længere er den ikke.”

Dansk Folkeparti

Liselott Blixt
Personlig holdning; Jeg er imod at man omskærer drenge uden grund, derfor er jeg også med til at tage initiativer sammen med det tværpolitiske netværk for seksuel sundhed på Christianborg, så vi får en høring om emnet.. I Dansk Folkeparti stemmes altid fælles også ved samvittighedsafstemninger.

Marie Krarup
Stærk fortaler for drengeomskæring. Mener, at en aldersbegrænsning er første skridt på vejen mod et forbud mod barnedåb.

Enhedslisten

Stine Brix
Man bør indføre en aldersgrænse på 15 år, så man selv kan træffe beslutning om et medicinsk indgreb på egen krop, siger hun.

Konservative Folkeparti

Rune Kristensen, folketingskandidat
Imod omskæring. For aldersbegrænsning.

Mette Thiesen, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Nordsjælland

“Omskæring af raske drengebørn har beviseligt store fysiske konsekvenser.

Jeg er derfor slet ikke i tvivl om, at vi skal have et forbud mod alle indgreb, der ikke er medicinsk begrundet. Det skylder vi børnene!

Omskæring må altid begrundes i en myndig persons frie valg om et medicinsk indgreb på egen krop. Hensynet til det frie valg skal altid vægtes højere end hensynet til en religiøs overbevisning.”

Liberal Alliance

Rasmus Boserup, folketingskandidat
“…mener jeg, at vi skal værne om børn, og at en ikke-terapeutisk omskæring er et indgreb, hvor barnet ikke har nogen mulighed for at sige fra.”

Henrik Dahl
Fra siden Henrik Dahl i folketinget d. 29.9.2014“Jeg er  – lige Liberal Alliance – imod drengeomskæring. Det er rent faktisk en regel, som vi varmt kan støtte op omkring. Din liv – dit valg.”

 

Thyra Frank
“Jeg er fuldstændig enig i at det skal være et personligt valg at blive omskåret …. Derfor bør der være en aldersbegrænsning … Og du må gerne skrive det på Jeres hjemmeside … Knus fra Thyra”

Martin Madsen, folketingskandidat
“Som folketingskandidat for Liberal Alliance vil jeg også lige pointere, at jeg er imod omskæring. Irreversible indgreb i menneskekropen på børn kan ikke legitimeres. Uanset hvad baggrunden herfor måtte være.”

Ole Birk Olesen
Lad os få det forbud nu. Det er forbudt at banke sine børn. Det bør ikke være tilladt at skære raske kropsdele af dem.
Birk Olesen er endvidere politikeren bag den berømte forhudsudfordring.

Joachim B. Olsen
Joachim B. Olsen har tidligere argumenteret mod lovgivning, men har efter et møde med Intact Denmarks næstformand Leo Milgrom og forkvinde Lena Nyhus ændret holdning.

Dennis Paaske, folketingskandidat
“Man skal ikke dække sig ind bag religion, for at begå overgreb på nogen som helst. De kan jo bare spørge de samme mennesker når de er blevet 18 år gammel om de stadig synes at det er en super ide. Og hvis det er tilfældet “so let it be”.”

Merete Riisager
Et forbud mod omskæring af børn bør gælde både piger og drenge.

Merete Riisager - omskæring

Radikale Venstre

Liv Holm Andersen
I fælleskronikken Liberale mod børneomskæring forfattet sammen med med Ole Birk Olesen, Liberal Alliance og Karsten Lauritzen, Venstre har Liv Holm Andersen udtrykt ønske om lovgivning, der aldersbegrænser adgangen til omskæring uden lægefaglig årsag. “vi har intet imod, at myndige mennesker lader sig omskære efter eget valg. Voksne mennesker må generelt helt selv om deres religiøse ritualer, og de må skære hud af, tatovere sig, banke pinde gennem ørerne og alt muligt andet af religiøse, kulturelle eller æstetiske årsager. På sig selv.” skriver de blandt andet.

Camilla Hersom
– Vi er ikke parate til at forbyde det….  ‘et meget stort flertal’ i partiet er imod omskæringer af drengebørn.

Manu Sareen
“Jeg skal indrømme, at jeg igennem det sidste års tid, hvor jeg har fået mere viden om drengeomskæring, også er blevet opmærksom på, at det altså ikke er så ligetil, som jeg har troet. Og derfor har jeg også rykket mig der, for det går ud over mange mænds seksualitet og det har nogle fysiske konsekvenser. Selvom det bliver pakket ind i en religiøs kontekst skal vi turde tage denne her debat omkring omskæring også. … Jeg har fuld respekt for andres religiøsitet, men det betyder ikke, at jeg på nogen som helst måder accepterer, at man kan gøre alt i religionens navn. Derfor er denne debat helt vildt vanskelig, men man skal turde tage den.”

Margrethe Vestager, indenrigsminister
Er imod omskæring og ønsker forbud. – Jeg betragter det her som et etisk spørgsmål, og nu må vi se, hvordan vi kan fremme det synspunkt. Det er ikke sikkert, at det bliver lige nu.

Morten Østergaard, skatteminister

Skærmbillede 2014-05-08 kl. 17.47.04

Imod omskæring af raske drenge, men pt. også mod lovgivning på området.

Socialdemokratiet

Astrid Krag
Der bliver ikke indført forbud mod omskæringer af drengebørn.” “- Vi skal have sikkerhed for, at omskæringerne finder sted på forsvarlig vis. Derfor stiller jeg krav om, at omskæringer af drenge, som er mere end to måneder, skal foretages på klinikker, der er registreret i Sundhedsstyrelsen,

Flemming Møller Mortensen
Det har vi ikke drøftet, hvordan vi skal forholde os til det. Det er ikke gunstigt, at jeg går ud og melder en entydig holdning ud.

Mette Gjerskov

Peter Hummelgaard
Imod omskæring, men tøvende vedr. lovgivning på området.

Socialistisk Folkeparti

Özlem Sara Cekic
Der er nemlig en god grund til, at omskæring af drenge ikke er forbudt i nogen andre lande. To af demokratiets bærende piller er religionsfrihed og mindretalsbeskyttelse. At forbyde omskæring af drenge vil være en heftig krænkelse af begge dele. Næsten lige så trist er den tendens, som fortalerne for et forbud synes at repræsentere: en historie- og kulturløshed, hvor det store flertal buser frem med skråsikre principper og uigennemtænkte antagelser. Uden tanke for konsekvenserne for mindretal med en anden historie og identitet. Skal Danmark virkelig være det første land, der tager dette voldsomme og tankeløse skridt?

Venstre

Jakob Engel-Schmidt
Jacon Engel-Schmidt omskæringJeg har tidligere har den overordnede overbevisning, at omskæring af drengebørn var op til forældrene. Det mener jeg ikke længere. De seneste uger debat, hvor bla. IntAct Danmark og andre har sat et stærkt videnskabeligt fokus på sagen og de store sociale og personlige omkostninger for de omskårne voksne, har fuldstændigt ændret min holdning. Jeg mener derfor, det er relevant at diskutere en generelt kirurgisk aldersgrænse på 18 år for alle indgreb, der ikke er medicinsk begrundede. Hensynet til det enkelte menneske og retten til bestemmelse over egen krop kommer før religiøse hensyn.

Karsten Lauritzen
I fælleskronikken Liberale mod børneomskæring forfattet sammen med med Liv Holm Andersen, Radikale Venstre og Ole Birk Olesen, Liberal Alliance har Karsten Lauritzen udtrykt ønske om lovgivning, der aldersbegrænser adgangen til omskæring uden lægefaglig årsag. “vi har intet imod, at myndige mennesker lader sig omskære efter eget valg. Voksne mennesker må generelt helt selv om deres religiøse ritualer, og de må skære hud af, tatovere sig, banke pinde gennem ørerne og alt muligt andet af religiøse, kulturelle eller æstetiske årsager. På sig selv.” skriver de blandt andet.

Kåre Traberg Smidt, folketingskandidat (Citat fra Facebook-opdatering d. 10.2.2014)
Drengeomskæring skal forbydes nu.
Det er ikke til diskussion. Det er en forbrydelse at skære i børn. Det er vold og det er strafbart. Det har vores demokrati og retssamfund i ellers så oplyste Danmark ikke opdaget endnu.
Hvilken del af overgreb forstår man ikke? Religiøs hensynstagen? Øhh. Skal vi så tillade at kvinder fra Sharia/taliban styrede lande ikke må uddanne sig, alene fordi vi skal respektere en anden religion/overbevisning?
Sundhedsstyrelsen siger, det ikke er farligt og vil derved ikke forbyde det… Øhh, Jeg kan godt vride min 1-årige søns finger af (skræmmende tanke) for derefter at sætte en bandage på… Det er ikke farligt. Blot skræmmende, ulækkert og forbudt…!
Jeg beklager jeg skriver så direkte, men det er nødvendigt.

Mark Grossmann, folketingskandidat

“Mange kæder ofte ordene “forbud” og “rituel drengeomskæring” sammen. Jeg mener, at det er med til at grave grøfter fremfor at fokusere på individets frie valg, som de færreste heldigvis kan være modstander af….”

Karsten Lauritzen
Imod omskæring. Ønsker aldersbegrænsning. Holdningen er uddybet i kronikken “Liberale mod børneomskæring” JP 24.4.2014 skrevet sammen med Liv Holm Andersen, Radikale Venstre og Ole Birk Olesen, Liberal Alliance

3 thoughts on “Folketingspolitikere

  1. Vi skriver en lang række kronikker løbende og debatterer hver dag på de sociale medier. Jeg vil anslå, at hver 10. af de kronikker, som vi sender ind bliver optaget. Dog endnu ikke nogen af dem, som vi har skrevet som svar på Winkel-Holm og co.s påstande.

    – Lena

  2. når Marie Krarup og ligesindede ikke har argumenter imod ulovliggørelse af drengeomskærelse, så ender det i familien Krarup altid med, at der tegnes forvrøvlede sammenligninger, og at man laver skræmmende billeder af, hvad der kunne ske… man forbyder drengeomskærelse og vores barnedåb er i livsfare!
    At sammenligne omskæring med barnedåb er da det rene pip.
    Jeg undrer om du, Lena N, har forsøgt at tilbagevise kraruppernes vrøvl, som jo baserer sig på den fra fader Søren nedarvede paranoia: Staten er den store bussemand og vil bare gribe “stalinistiske” (Søren Krarups udtryk!) ind i den smukke og velfungerende kernefamilier! Det er også et statsligt overgreb, at man per lov ikke længere må banke sine børn på plads…
    Som det engang blev sagt på høringen i Trykkefrihedsselskabet, så har “børn ingen rettigheder, men forældrene har.”
    Kort sagt: Forældrene ejer deres børn og ejerskabet er, som når man ejede slaver. Dem kunne man gøre med, hvad man ville.
    Det undrer mig betydeligt, at Marie Krarup og søster Winkel Holm år efter år får så megen taletid i medierne, det er nok fordi mainstream er bange for at blive beskyldt for at diskriminere højrefløjens spydspidser??

  3. Nu er omskæring jo ikke risikofrit. Der er faktisk drengebørn, der er døde i forbindelse med operationen. Derfor bl.a. bør kulturel/religiøs omskæring af drengebørn forbydes. Så kan de selv vælge, når de bliver voksne. Men desuden er det da ufattteligt, at man her i 2014 piner børn p.g.a. kulturelt/religiøst hokus pokus.
    Jeg fatter absolut ikke Marie Krarups argument for drengeomskæring. “Mener at et forbud er første skridt på vejen mod et forbud mod barnedåb.” – Forbud mod barnedåb, altså det sker næppe, når ca. 80% af befolkningen i DK er medlem af Folkekirken.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s