Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Omskæringsmetoder

Denne video viser en række forskellige omskæringsmetoder.

Omskæring er en operation, hvor forhuden på penis helt eller delvis fjernes. Indgrebet kan foretages af lægelige grunde ved forhudsforsnævring og forhudsbetændelse, men nogle forældre vælger at få indgrebet foretaget på deres raske børn. Omskæring kaldes også forhudsamputation.

Der findes en række forskellige omskæringsmetoder. De har mange fælles konsekvenser, men kan også resultere i forskellige typer omskæringsresultater.

Plastibell

Plastibell er en lille klokke, der sættes ned omkring penishovedet, hvorefter forhuden afklemmes med en snor, således at blodomløbet forhindres. Efter et stykke tid falder forhuden af pga. manglende blodtilførsel.

Forud for anvendelse af Plastibell klokken tvangsfrigøres forhuden fra penishovedet, såfremt forhuden ikke er modnet og kan bevæges helt frit over penishovedet. Dernæst sættes Plastibell-klokken ned over penishovedet. Forhuden trækkes op over penishovedet og afklmmes med en snor.

En video med indgrebet kan ses her

I dette tilfælde gennemgås følgende stadier:

  • bedøvelse med EMLA-salve (kaldet tryllecreme) 1-1,5 timer før indgrebet
  • afrensning af operationsområdet
  • lokalbedøvelse (penil blokade) ved 4 indsprøjtning i ringmuskulaturen ved penisroden
  • tvangsfrigørelse af forhuden fra penishovedet
  • påsætning af Plastibell koppen

Bemærk, at det er ikke alle børn, der bliver bedøvet forud for indgrebet, da det kan være farligt at bedøve spædbørn. Bedøvelsen virker desuden desværre ikke altid.