Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Kommunikationspolitik

Intact Denmark er stiftet af omskårne og intakte. Mænd og kvinder. Vi har både jødisk, muslimsk og kristen baggrund. Nogle er troende, andre ikke. Vi dækker hele det politiske spektrum og går i dialog med alle partier. Vi arbejder for børns ret til egen krop og for børns ret til beskyttelse mod unødvendige operationer, som de ikke kan give informeret samtykke til. Vi arbejder for individets ret til egne seksuelle organer og til eget valg af religion. Man skærer da ikke i raske børn.

Hos Intact Denmark bestræber vi os på at behandle alle respektfuldt og venligt. Vores mål er at sikre, at børns ret til egen krop respekteres via oplysning og lovgivning. Vi tager udgangspunkt i FN’s Børnekonvention, etiske overvejelser og uvildig forskning af dygtige fagfolk.

Vigtigst af alt er det vores faste overbevisning, at forældre handler i kærlighed og omsorg til deres børn.

Vi har gjort os mange og svære overvejelser om, hvordan vi skal forklare, hvor vidtgående og krænkende et indgreb børneomskæring egentlig er. Det er meget svært at gøre uden at såre eller provokere mennesker, der har baggrund i omskæringskulturer.

Nogle ofre for børneomskæring og andre, der føler stærkt for emnet, ønsker, at Intact Denmark skal bruge begreber som voldtægt, pædofili og overgreb. Det vil vi ikke, da vi ikke mener, at forældre eller andre fra omskæringskulturer som udgangspunkt handler i ond vilje og med den intention at skade barnet. Vi opfordrer endvidere andre, der deltager i debatten til at afstå fra at bruge disse begreber.

Til gengæld har vi valgt at bruge begreberne lemlæstelse, kønslemlæstelse og legemsbeskadigelse. Disse betegnelser kan også opleves som stærke og provokerende, men er i bund og grund hhv. lægefaglige og juridiske.

Vi bestræber os på at kommunikere på et sagligt plan og benytter så vidt muligt udtryk og betegnelser som har rod i lægevidenskaben og juraen eller på andre måder kan forsvares i vores anvendelse. Vores mål er at undgå stigmatisering samtidig med, at vi kommunikerer vores budskab præcist og utvetydigt. Respekten for fakta vejer lige så tungt som respekten for andre mennesker.

Alle er velkomne til at deltage i debatten både på intactdenmark.dk og på Intact Denmarks Facebookside. Sommetider kan bølgerne gå højt og derfor har vi opstillet nogle simple omgangsregler for debatten på siderne. Dem kan du sætte dig ind i her. Debatregler.

Talspersoner for Intact Denmark har forpligtet sig til at debattere med udgangspunkt i foreningens værdier og debatpolitik, som vi håber kan tjene som inspiration for andre også.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s