Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Jurist i Kristeligt Dagblad: Omskæring overtræder konventionen

Skriv en kommentar


I Kristelgt Dagblad har jurist Hans Jørgen Lassen skrevet et indlæg, hvor han retter foreningen Retten til Forskelligheds fejlagtige påstand om at omskæring af raske drengebørn ikke er en overtrædelse af Bioetikkonventionen.

Retten til Forskellighed er en interessegrupper, der har til formål at forene sig imod en 18-års aldersgrænse. En aldersgrænse vi i Intact Denmark kæmper aktivt for, da det vil juridisk ligestille drengebørn med gældende lov om pigers beskyttelse mod lemlæstelse af deres kønsorgan.

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun 100 kr. pr. kalenderår

Jurist Hans Jørgen Lassen skriver:

En gruppe, som kalder sig Retten til Forskellighed, postulerer i et debatindlæg her i bladet den 3. oktober frisk og frejdigt, aldeles uden blusel: “Bioetikkonventionen handler slet ikke om omskæring.”

Dette postulat er slet og ret juridisk forkert. Bioetikkonventionen gælder for alle former for behandling, også fuldstændig overflødige som for eksempel rituel omskæring – der strengt taget ikke fortjener navn af behandling. Dette fremgår af såvel konventionens ordlyd som af drøftelserne i Folketinget i forbindelse med ratificeringen. 

Sundhedsministeriet er da heller ikke i tvivl om, at rituel omskæring, ligesom medicinsk begrundet omskæring, er omfattet af konventionen. Dette forhold giver imidlertid ingen anledning til bekymring, og da slet ikke til et forbud. Ministeriet er nemlig af den opfattelse, at de i konventionen stillede krav er opfyldt også ved rituelle omskæringer, blot Sundhedsstyrelsens vejledning på området følges. 

Det fremgår af sundhedsminister Nick Hækkerups svar af 8. april 2015 på spørgsmål 736 fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget: “Det er ministeriets opfattelse, at rituel omskæring, der følger Sundhedsstyrelsens vejledninger, ikke er i modstrid med bioetikkonventionens artikel 6.1.”

Ministerens svar er ganske vist forkert, ja, man kunne sågar tale om vildledning af Folketinget. Den omdiskuterede bestemmelse i konventionen lyder således: “Artikel 6. Beskyttelse af personer, der mangler evnen til at give samtykke. 1) I overensstemmelse med artikel 17 og 20 nedenfor må en intervention kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne person.” 

En otte dage gammelt barn er ikke i stand til at give samtykke; et tre eller seks måneder eller syv eller otte år gammelt er heller ikke. Derfor må end ikke en læge skære i drengen, medmindre indgrebet medfører direkte sundhedsmæssige fordel. Og det gør omskæring ikke. Der er jo ikke tale om at helbrede barnet for en medfødt lidelse kaldet forhud. Ministeren var da heller ikke i stand til i sit svar til Folketinget at anføre nogen som helst sundhedsmæssig fordel for de stakkels små drenge.

Ergo: Bioetikkonventionen overtrædes.    

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s