Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Omskæring – Nedsat følsomhed – Manglende kondom?

3 kommentarer


Jeg har længe gået og tænkt på hvordan jeg kunne fortælle min personlige oplevelse, med at nogle omskårne mænd desværre må droppe kondomet på grund af nedsat følsomhed.
Jeg har valgt at skrive et meget personligt indlæg som jeg vil dele med jer her.

——————————————————————————————————————————————————-

Omskæring - Nedsat følsomhed - Manglende kondom?

Omskæring – Nedsat følsomhed – Manglende kondom?

Sex burde være naturligt, trygt og nydelsesfuldt. Omskæring kan gøre det svært for nogle mænd at have sikker sex, og de må droppe kondomet på grund af nedsat følsomhed i penis som følge af omskæring. Jeg troede engang, at det var manglende respekt for mig, min krop og mine grænser. I dag ved jeg at det var fordi han som omskåret mand havde nedsat følsomhed i penis, at han følte sig nødsaget til at droppe kondomet for at opleve nydelse. Det er langt fra et enestående tilfælde jeg har oplevet. Jeg havde gjort fuldstændig klart at sex kun skulle ske med kondom. Jeg havde før oplevet at nogle omskårne mænd droppede kondomet. Jeg troede dengang, at det var fordi de var fra en anden kulturbaggrund og ikke havde den samme respekt for mig som kvinde. Jeg tog fejl. Han sagde ”ja, selvfølgelig”. Alligevel gik der ikke lang tid før han smed kondomet. Jeg forstod ikke hvordan han kunne gøre det mod mig? Udsætte mig og ham selv for risikoen for kønssygdomme og uønsket graviditet. Jeg havde tydeligt kommunikeret, at jeg ikke tog p-piller og jeg kun ville have sex med kondom. 

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det kost kun kr. 100 pr. kalenderår

Jeg blev så sur og ked af det, at jeg gik uden at sige farvel. Jeg gik bare. Jeg var sur på ham fordi han udsatte mig for risiko for sygdom og uønsket graviditet, og fordi de rammer jeg havde sat op omkring sikker sex ikke blev imødekommet. Jeg var sur på mig selv fordi jeg var naiv, at tro på han virkelig havde intentioner om at beholde kondomet på og respektere at jeg havde gjort klart, at sex kun skulle ske med kondom. Stort set alle de omskårne mænd jeg har datet har alle smidt kondomet før eller siden, og udsat mig og dem selv for risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet.

Dengang forstod jeg ikke sammenhængen. I dag ved jeg mere om konsekvenser ved omskæring og nu forstår jeg, at de ikke kunne føle ligeså meget hvis de brugte kondom og derfor følte sig nødsaget til, at droppe kondomet og udsætte sig selv og andre for risikoen for kønssygdomme og graviditet. Jeg har talt med andre omskårne mænd efterfølgende, som fortæller at de også har følt sig nødsaget til at droppe kondomet på grund af nedsat følsomhed som følgevirkning af omskæring.

Ved omskæring skæres hele forhuden væk, og glansen efterlades blottet til udtørring. En del følsomhed i penis forsvinder ved omskæring. Det er simpel logik. Når man skærer specialiseret, nervefuldt og følsomt erogent væv væk, så sker der er føletab, og det super følsomme og specialiserede væv som forhuden er, mangler.

Jeg stod på stationen på vej hjem, og tænkte. ”Det er sidste gang jeg stoler på nogen”. Jeg bad inderligt til, at jeg ikke var gravid. Jeg ville ikke kunne bære, at vælge mellem en abort eller et barn. 

”Selvfølgelig er jeg ikke gravid” tænkte jeg. Min hjerne prøvede at fortælle mig, at jeg ikke var gravid. Min krop prøvede at fortælle mig, at jeg var gravid. Tiden gik, men ingen menstruation kom. Det gjorde en positiv graviditetstest til gengæld. Jeg brød sammen. Min verden brød sammen. Det var den situation der har været mit værste mareridt hele livet. Jeg har altid tænkt, at jeg kan klare alt i livet, bare ikke valget mellem en abort eller et barn. Det var en situation jeg havde svoret jeg aldrig ville stå i, men der stod jeg i den.

Det føltes forkert at skulle få en abort, men også forkert at skulle beholde barnet. Han ønskede ikke barnet, og jeg kunne ikke se mig selv i øjnene som alene mor, med en far til barnet, der ikke ønskede det. Jeg fik en abort. Det var det mest forfærdelige jeg nogensinde har gjort. Uanset om jeg valgte at få barnet eller få en abort, så vidste jeg, at jeg ville fortryde det resten mit liv.

Langt de fleste jeg fortalte, at jeg skulle have en abort, var søde og forstående. Men det var sårende med kommentarer om, at jeg bare kunne have beskyttet mig og tænkt mig om. Jeg følte at folk dømte mig. Jeg var for ked af det, til at fortælle dem hvordan det hang sammen, og at jeg ikke havde været hensynsløs.

Nogle vil måske tænke, hvorfor jeg ikke bare tog p-piller, men p-piller er ikke noget for mig, af andre årsager, og de beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Jeg forventer at de rammer der er sat op omkring sikker sex bliver overholdt. Ikke overskreddet.

I dag ved jeg, at han ønskede at have sikker sex med kondom. I dag ved jeg, at han ønskede at respektere mig, og min krop og mine grænser og at han ønskede at beskytte os mod risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet. Det har de andre omskårne fyre jeg har datet også ønsket. Jeg har efterfølgende talt med dem om det og de har fortalt at de kan mærke mere uden kondom, og har begrænset følsomhed med kondom, og det var derfor de følte sig nødsaget til at droppe kondomet.

De har ikke selv valgt at blive omskåret og miste en del følsomhed og funktion i penis. Det er naturligt, at de ønsker at opleve så meget nydelse som muligt. Med en omskåret penis der har nedsat følsomhed, kan det for nogle være svært at, opnå samme nydelse med kondom, og nogle omskårne mænd føler sig nødsaget til at droppe kondomet. Hvor mange børn er kommet uønsket til verden? Hvor mange kønssygdomme er blevet spredt og hvor mange af de ca. 15.000 aborter der foretages hvert år skyldes at nogle omskårne mænd følte sig nødsaget til at droppe kondomet på grund af nedsat følsomhed i penis som følge af omskæring?

Jeg bebrejder ikke de omskårne mænd jeg har datet, som droppede kondomet på grund af nedsat følsomhed, det er ikke deres skyld, at de er frataget en del af følsomheden i deres penis. De har ikke selv valgt det, eller overhovedet haft muligheden for at vælge.

Det er dybt kritisk, at omskæring kan betyde at mennesker må udsætte sig selv og andre for risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet. Så kan man jo bruge nok så mange penge og ressourcer på at lave oplysningskampagner om sikker sex, hvis omskæring gør at nogle mænd mister en del følsomhed i penis, at kondom simpelthen ikke er en mulighed.

Vi har et valg som samfund. Vi kan stoppe omskæring af raske drengebørn, så den voksne mand han bliver, ikke er frataget følsomhed i penis og ikke skal føle sig nødsaget til at droppe kondomet og udsætte sig selv og andre for smitterisiko og uønsket graviditet.

Det er på tide vi lader alle individer bevare personlig integritet over deres egen krop. Det er på tide vi lader alle raske drenge blive til voksne mænd med en hel, sensitiv og funktionel penis. Det er på tide vi beskytter raske drenge mod omskæring, så den mand han vokser op til at blive, kan beskytte sig selv og andre mod kønssygdomme og uønsket graviditet, ved at bruge kondom. Det er på tide at vi beskytter individets rettigheder. 

Lad ikke forhistoriske skrifter, diktere nutidens virkelighed. Omskæring har konsekvenser for drengen der omskæres, manden han bliver og hans partnere i livet. Omskæring er ikke blot et problem for den enkelte mands personlige integritet og seksualitet. Det er også et problem for samfundet når omskæring, kan føre til usikker sex med risiko for smitte af kønssygdomme og uønsket graviditet.

Alle bør have ret til et trygt og nydelsesfuldt sexliv, med intakte kønsorganer og fuld følsomhed. Ikke?

Rose Nayatine, Oktober 2015

————————————————————————————————————————————————-

Har du oplevet af kondomet blev droppet? Har du selv droppet kondomet på grund af nedsat følsomhed?

LÆS OGSÅ: Det er et menneskeretligt spørgsmål.

Bliv medlem af Intact Denmark – Det koster 100kr om året – Bliv medlem

3 thoughts on “Omskæring – Nedsat følsomhed – Manglende kondom?

  1. Jeg tror ikke, at Rose har set det. Gør hende lige opmærksom på det.

    – Lena

  2. kan ikke se, at mit spørgsmål fra forleden dukker op, men her er det så igen:
    Jeg kan ikke forstå, at en kvinde ikke straks afbryder samlejet, når manden skipper kondomet
    er det et dumt spørgsmål? venlig hilsen

  3. et modigt fremstød
    det efterlader dog et spørgsmål, måske for intimt, men hvorfor stopper man/du/de ikke straks samlejet, når manden slipper kondomet???
    venligst fra Eske Holm

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s