Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Intact Denmark tager afstand fra personlig hetz

4 kommentarer


bigstock-Adult-And-Child-Hand-Print-43262344Mange forskellige personer arbejder for, at vi får vedtaget en lavalder for drengeomskæring i Danmark. Intact Denmark er ikke den eneste gruppe. Det er selvfølgelig glædeligt, at modstanden mod drengeomskæring breder sig til forskellige grupper i samfundet. Det viser at denne sag har bred appel. Men der er også forskellige opfattelser af hvilke metoder og argumenter, der tjener sagen bedst. Intact Denmark stræber efter saglig og respektfuld debat, der fokuserer på facts og børns rettigheder. Vi tager afstand fra angreb eller hadefulde ytringer rettet mod enkeltpersoner og minoriteter i vores samfund.

Senest har Helene Bjerno iværksat en aktion, som Intact Denmark tager skarpt afstand fra. Aktionen er foreslået i Facebook-gruppen “Forbud mod børneomskæring 2015”, som ikke er en del af Intact Denmark. Aktionen går ud på at sende pakker med blodige bleer til en række politikere. Selv om der ikke er tale om rigtigt blod, er det en voldsom provokation. Specielt til Ida Auken vil der medfølge en mail, hvor der spørges, “hvorfor hun mener, at det at skære i børn er lig med frihed”. Hvis ikke hun svarer, agter Helene Bjerno at offentliggøre den manglende besvarelse. Intact Denmark har i stedet inviteret Ida Auken til at mødes og diskutere drengeomskæring, hvilket Ida Auken har accepteret.

Intact Denmark har før kritiseret Helene Bjerno for hendes aggressive Facebook-opdateringer, og vi tager skarpt afstand fra hendes nuværende kampagne. Vi mener ikke provokationer er den rette vej, idet de nemt fjerner fokus fra det egentlige, nemlig børnenes rettigheder.

Intact Denmark mener, at saglig formidling af viden om forhudens funktion og om børns rettigheder er den eneste vej frem. Vi inviterer alle parter, politikere og repræsentanter for omskæringskulturer, til dialog og diskussion, om hvordan vi bedst sikrer børnenes rettigheder fremover.

På vegne af foreningen,
Lena Nyhus – forkvinde & Mikael Aktor – næstformand.

4 thoughts on “Intact Denmark tager afstand fra personlig hetz

  1. Hvad i alverden er det i laver?

    Skal man tage Intack Denmark alvorligt, når i laver et stort opslag om, at i er imod personhetz og så laver et frontalangreb på Helene Bjerno?!

    Fra Intack Denmarks side er det ren mobning og personhetz.

    I burde holde jer for gode til at køre personligt på nogen som helst. Det klæder ikke et ellers professionelt foretagende. Men det der henter i ikke flere medlemmer på.

    Og hvorfor er jeres mening om andre Intack-grupper egentlig interessante for Intack Denmarks medlemmer? De kan da godt tænke selv!

    Og måske er de/vi ikke enige med jer, så pas på med underlødige udmeldinger som den her. Det er sagen alt for vigtig til!

  2. hvad med dette slogan

    Omskærelse er at stjæle barnets religionsfrihed !

  3. Der er ofte to (falske) legitimeringer af værdien ved drengeomskærelse i omløb:
    Der henvises til religionsfrihed og:
    Det er hygiejnisk og modvirker bl. andet HIV-smitte.
    Begge dele er noget vrøvl.

    1 Omskærer man i religionsfrihedens navn, fratager man i samme åndedrag og klip barnet samme frihedsret: Retten til at vælge til og fra med hensyn til religion. Hvad hvis drengen vokser sig frem til at ville være Hinduist og vende sig fra Jødedommen?
    Ida Auken, og med hende krarupsøstrene m. fl. er galt afmarcheret i deres brug af begrebet religionsfrihed.
    For eksempel omfatter religionsfrihed ikke udøvelsen af kvindeomskærelse, altså er friheden alene dér klart begrænset.

    Det er IKKE manglende hensyn til kultur og religion og religionsfrihed der gør, at vi f. eks. har afskaffet revselsesretten… Det er hensynet til børn og moderne anstændighed og etik. I visse “etniske grupper” er det almindeligt at give børn, især uvorne (læs: kvikke og selvtænkende) pigebørn, nogen på frakken.
    Fædre ( især tyrkiske) der tæver deres døtre er ikke beskyttet af kultur- og religionsfrihed, selv om fædrene kan henvise til religion og at sådan har man gjort i tusinde år…
    Hvis en religiøs sekt kaster levende får ud fra klipperne og ned på den stenede strand, vil vi anklage sekten for grov dyremishandling. Religionsfriheden er til enhver tid UNDERLAGT vores samfunds etiske og moralske normer. Basta!
    Hvis en religiøs gruppe anvender ritualer, som vi som samfund mener er forkastelige og overtræder love (dyreværnsloven, lov om legemsbeskadigelse og vold, og så videre og så videre) ja, så knalder vi dem på deres skikke/uskikke og sætter i samme sekund religionsfriheden ud af kraft. Godt det samme.

    2 Forhuden har intet med HIV-smitte at gøre, smitten findes som bekendt i sæden og/eller i den smittedes blodbane. At manglende forhud skulle nedsætte ens modtagelighed for HIV med 60 procent er noget uvidenskabeligt propaganda-snak. Det er også anatomisk set noget ulogisk snak, fordi den blottede glans uden forhud netop er sårbar og kan få rifter og altså give adgang til blodbanen, so?
    Yderligere, og som I i foreningen vist har pointeret mange gange: Drengebabyer er ikke udsat for smittefarlig sex… man skal jo have et udgående aktivt sexliv for at være i risikozonen. (Når ortodokse jøder og fortalere for drengeomskæreles er lodret i mod en aldersgrænse for omsk. på atten år, er det naturligvis fordi, hvis det blev iværksat per lov, ville omskærelserne styrdykke.
    Bortset fra det uheldige aspekt, at babyomskærelser fortsatte, nu ulovligt, og at hvis der opstod komplikationer, turde forældrene ikke tage på hospitalet. Et dystert perspektiv, må man sige.

    3 Man “dæmoniserer” forhuden, som om bakterier og HIV-virus gemmer sig dér. Og så er de kvindelige kønsorganer jo betydeligt mere anatomisk komplicerede, og hvis det hygiejniske argument overføres, skulle piger/kvinder mildest talt også omskæres. Men:
    Fortalerne i Danmark for drengeomskærelse går ikke ind for pigeomskærelse.
    Det hygiejniske argument holder ikke en tomme.

  4. Vi lever i en sekulær – civiliseret – kultur. Hvorfor har vi ikke noget forbud imod gamle stamme-skikke? Hvorfor lader vi non-sekulære stamme-mennesker praktisere deres oldtidige stamme-skikke her i vores land – uden krav om tilpasning? At omskære drenge er tvangs-stigmatisering, så stamme-undersåtten aldrig kan undsige sig sit stamme-tilhørsforhold.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s