Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Stine Brix (Ø) spørger sundhedsministeren om nyt omskæringsstudie

2 kommentarer


Stine Brix, EnhedslistenFor nylig offentliggjorde overlæge og adj. professor Morten Frisch et nyt studie (Frisch & Simonsen 2015), der kortlagde antallet autismediagnoser blandt danske børn i 0-10 årsalderen og sammenholdt det med antallet af omskæringsdiagnoser.

Studiet er et såkaldt kohortestudie, der samkører data fra bl.a. CPR-registret og diagnoseregistret. Det giver mulighed for meget nøjagtige analyser.

Desværre viste studiet et meget foruroligende resultat, nemlig at blandt børn i 0-5 års alderen havde omskårne 80% større risiko for at få en infantil autisme diagnose, mens der for hele gruppen af 0-10 årige var tale om en overrepræsentation på 46% hos de omskårne børn.

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr. kalenderår

Det er dét studie som Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix nu har bedt sundhedsminister Nick Hækkerup om en udtalelse om.

SUU, Alm. del spørgsmål 424

Spm. om kommentar fra Sundhedsstyrelsen til artiklen ”Forskning viser sammenhæng mellem omskæring og autisme”, der blev bragt på jyllands-posten.dk den 9. januar 2015, til ministeren for sundhed og forebyggelse.

– Ministeren bedes indhente en kommentar fra Sundhedsstyrelsen til artiklen ”Forskning viser sammenhæng mellem omskæring og autisme”, der blev bragt på jyllands-posten.dk den 9. januar 2015.

Spørgsmålet er naturligvis meget interessant i sig selv, da Sundhedsstyrelsen i 2014 udarbejdede et stærkt kritiseret notat vedr. omskæring, der ikke forholdt sig til etikken ved at operere på børn, der intet fejler og amputere dele af deres kønsorganer.

Særligt interessant bliver det dog set i lyset af det spørgsmål som Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper stillede justitsminister Mette Frederiksen for en måned siden, nemlig

REU, Alm. del spørgsmål 283

Spm. om, hvordan omskæring af børn af rent religiøse årsager skal forstås i forhold til straffelovens voldsbestemmelser, til justitsministeren.

Vil ministeren redegøre for, hvordan omskæring af børn af rent religiøse årsager skal forstås i forhold til straffelovens voldsbestemmelser, herunder hvilken betydning indførelsen af straffelovens § 245 a har for lovligheden af omskæring af drengebørn af rent religiøse årsager?

Vil Enhedslisten nu begynde at komme mere på banen i debatten om omskæring af raske børn?

Allerede i 1990’erne gjorde Enhedslisten det helt klart, at de mener, at alle børn uanset køn har ret til beskyttelse mod omskæring af deres raske kønsorganer. Den holdning har partiet holdt fast ved, men de har ikke været meget på banen i omskæringsdebatten. Det kan være, at det sker nu. Man har jo lov at håbe.

Før nogen får en forkert opfattelse af Frisch og Simonsens studie, er det vigtigt at understrege, at studiet ikke påstår, at alle omskårne får autisme. Heller ikke, at alle der har autisme er omskåret.

Autisme er en meget kompleks tilstand, som lægevidenskaben mangler at lære en hel masse om. En del vides dog allerede.

Forudsætningerne for autisme er genetiske, altså medfødte. Tilsyneladende kan denne medfødte tilstand fremprovokeres af flere forskellige faktorer. En af dem er voldsomme fysiske og/eller psykiske trauma i den allertidligste barndom.

Frisch og Simonsens studie tyder på, at omskæring måske kan være en af de faktorer, der kan være medvirkende til at udløse autisme, men før man kan konkludere noget endeligt, skal der meget mere forskning til. Forskerne har derfor opfordret kolleger verden over til at undersøge, om der kunne være en sammenhæng mellem infantil autisme og omskæring.

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

2 thoughts on “Stine Brix (Ø) spørger sundhedsministeren om nyt omskæringsstudie

  1. Nej, det har studiet kompenseret for. Studiet opdeler gruppen af omskårne drenge i dem, der sandsynligt har muslimsk baggrund (mindst én forælder eller bedsteforældre fra en række kendte muslimske lande), sammenlignet med omskårne børn, der ikke har muslimske forældre.

    Tendensen er nøjagtig den samme. En massiv overrepræsentation af autisme.

    Ydermere undersøger studiet om piger fra familier, hvor drenge omskæres, lider af tilsvarende overforekomst af autisme. Det er heller ikke tilfældet.

    Dermed er kulturelle eller genetiske vilkår ikke sandsynlige kilder til overforekomsten.

    – Lena Nyhus, forkvinde

  2. statistik er ofte uigennemsigtig, det ved vi vist alle. Man kan ikke skønne, at omskærelsen afstedkommer udbredt autisme, det kan jo forholde sig sådan, at de forældre, som omskærer deres drengebørn af uransagelige årsager har mere anlæg for autistiske gen-materiale end forældre, som ikke omskærer deres drengebørn
    eller hvad?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s