Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Hurtige svar på tiltale til Radikal Ungdom

4 kommentarer


Dagbladet Information bragte den 2. januar 2015 et længere indlæg af tre medlemmer af Radikal Ungdom, Kristian Brandrup, Adnan al-Adhami og Jeppe Rohde Fransson. I indlægget forsvarer de unge radikale under overskriften omskæringsdebat mangler validitet forældres ret til at omskære deres drenge. Samtidig anklager de tilhængere af en aldersgrænse for drengeomskæring for, at vores argumenter mangler validitet.

Radikal Ungdom har endnu ikke meldt officielt ud, hvad de mener om indførelsen af en aldersgrænse for omskæring af drenge.

Indlægget blev hurtig modsagt på Facebook og fulgt op af flere indlæg i Information fra medlemmer af Intact Denmark.

Omskæring er irreversibel (bragt i Information den 3. januar 2015)
Mikael Aktor, medlem af bestyrelsen i Intact Denmark

I et læserbrev den 2. januar anklager Kristian Brandrup, Adnan al-Adhami og Jeppe Rohde Fransson os, der forsvarer drenges ret til selv at bestemme om de vil omskæres, for, at vores argumentation mangler validitet. Men deres egen argumentation er et udmærket eksempel på den glidebaneretorik, der dominerer modstanden mod, at drenge gives denne ret.

Glidebanen består i at skøjte hen over indlysende forskelle og lade, som om de ikke eksisterer. Drengeomskæring er en irreversibel bortoperation af funktionelt væv fra kroppen, hvilket indebærer et fysiologisk funktionstab. Og det bliver gjort helt uden medicinsk grund. Korrektion af flyveører og hareskår, som i læserbrevet bliver sammenlignet med omskæring, indebærer intet funktionstab. Dåb og konfirmation, der også nævnes som traditioner på linje med omskæring, er ikke kropslige indgreb og er ikke irreversible.

Debatten om drengeomskæring er nødvendig, fordi operationen har konsekvenser for drengene resten af livet. Men debatten skal bæres af viden og realisme, ikke af retoriske manipulationer.

Hold snittene fra forhuden (bragt i Information den 7. januar 2015)
Camilla Søe, medlem af Intact Denmark

I et læserbev den 2. januar skriver Adnan Al-Adhami og Jeppe Rohde, at omskæringsmodstandere mangler validitet i deres argumenter. Først og fremmest er det en fejl, at tilhængere af en aldersgrænse også er omskæringsmodstandere – vi mener, at voksne mennesker må gøre med deres kønsorganer, hvad de lyster, men at man skal holde snitterne og snittet fra børnene.

Der argumenteres med, at der næsten ingen risici er forbundet ved omskæring. Men vi kan forhåbentlig blive enige om, at den risiko ville være reduceret til nul procent, hvis man holdt skalpellen for sig selv, ikke? Ingen påstår, at man er en dårlig forælder, hvis man ønsker sit barn omskåret. Tværtimod er det i kærlighed til barnet og med ønske om for evigt at skabe en pagt mellem Gud og barn, at man ofrer en del af barnet allerede på barnets ottende dag.

At afspore debatten til et spørgsmål om minoriteter er også helt forfejlet. I Danmark må man gerne have lov til at sætte spørgsmålstegn ved traditioner – også selv om de er jødiske og muslimske. Og argumenterne om flyveører og hareskår bør forblive ukommenteret, for det kan aldrig sammenlignes med rituel omskæring.

Afslutningsvis henledes debatten fra de to herrer på en bekymring om de såkaldte køkkenbordsomskæringer. Lad mig her understrege, at retssamfundets fornemmeste opgave er at beskytte de individer, der ikke kan beskytte sig selv. Og det er lige nøjagtigt, hvad de er – individer med ret til egen intakt krop.

Omskæring er ingen bagatel (ikke bragt)
Thomas Bjørnestad Platz, medlem af Radikale og medlem af Intact Denmark

Den 2. januar bagatelliserer de tre unge radikale, Kristian Brandrup, Adnan al-Adhami og Jeppe Rohde Fransson, drengeomskæring, og kommer samtidig med en usaglig kritik af alle, der af hensyn til barnets tarv ønsker en aldersgrænse for omskæring af drenge.

De tre medlemmer af Radikal Ungdom burde genlæse deres eget principprogram, der indledes med: “Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet.” Disse sympatiske ord bør også tages alvorligt, når det gælder ikke-terapeutisk drengeomskæring, der er et kirurgisk indgreb, der fjerner hele eller dele af penissens raske og funktionelle forhud, og som ikke kan omgøres senere i livet.

Det Radikal Ungdom, jeg var en del af for 15 år siden, ville vælge barnet tarv over misforståede hensyn til forældrenes kultur og religion. Omskæring handler nemlig ikke om religionsfrihed eller kulturrelativisme, men om det enkelte menneskes ret til en intakt krop.

4 thoughts on “Hurtige svar på tiltale til Radikal Ungdom

  1. nu kom jeg til at gentage en del sager
    for nu poppede mit indlæg op fra i går

  2. jeg skrev en kommentar i går, gad vide om den ikke er blevet godkendt-agtigt? Klikker man på previeus kommer ingen kommentarer frem, øh?
    Nå, jeg synes Information har svigtet sin opgave med at støtte de progressive kræfter i omskærelsesdebatten, Informations Susanne Knorrenborg bringer d.2.1. et indlæg/en kommentar, som retteligt hører hjemme i Jyllandsposten, hvor søstrene Marie Krarup og Katrine Winkel Holm fremfører identiske synspunkter – om flyveøre og hareskår etc.’
    Susanne K vælger at genoptage en debat, som hun til mig har sagt var rigelig i hendes avis – det sagde hun for et par år siden, da hun afviste mine kronikker desangående. Sørme om hun ikke lader tre kludremikler og reaktionære og uvidende folk få stor spalteplads! Bag hvert navn står et universitet, og uindviede kan tro, at uha, her er lærde folk, som véd, hvad de taler om.
    Knorrenborg afviste mit modsvar, som virkelig havde “kød på” og fortæller om baggrunden for, at man skærer i drengens seksuelle anatomi. Jeg skrev også, hvor grim læsning De Fem Mosebøger er, hvor det tilrådes forældre til “sønner på afveje og som ikke hører efter”, at få dem stenet ihjel. Velbekomme. Men mine ord er nok for skrappe. Generelle vendinger er godt i Information. De skræmmer ingen. Hverken omskårne medarbejdere eller læsere.
    Jeg har mailet både debat-redaktionen og de to chefredaktører og brokket mig. Chefred. Christian Jensen svarede, et par linjer bla-bla, og der kommer modsvar “på torsdag”, men kommenterede ikke det underlødige i Knorrenborgs måde. (Det kan han jo heller ikke…)
    Tager Information debatten op igen, som det er sket, skal bladet naturligvis referere til de store fremskridt, der er sket på fronten. (Fremskridt, som mit afviste modsvar naturligvis havde med, med de mange uhildede fagfolks fordømmelse af omsk.) Bladet kan da ikke bare bringe noget vås. Og derpå et par læserbreve med reaktion.

  3. Det er skammeligt, at Information v/ red. Susanne Knorrenborg genoptager debatten om drengeomskærelse med en kommentar fra 3 “universitetsfolk”, som ikke aner, hvad de snakker om og også er faktuelt forkert på den. (For eksempel har fhv. Overrabiner Bent Lexner foretaget mere end tusinde drenge-omskærelser, ikke læger!) Kommentaren bomber debatten år tilbage, Information burde naturligvis støtte de store fremskridt, der er sket i retning af bred, faglig erkendelse af det forkastelige ved at skære i raske drengebabyers kønsdele.
    Debatindlægget hører hjemme i Jyllandsposten, hvor søstrene Marie Krarup og Katrine Winkel Holm huserer med samme reaktionære og omtågede argumenter.
    Som den “pain in the ass” jeg er, har jeg mailet de to chefredaktører og klaget over at sådanne fjolser får stor spalteplads i en ellers progressiv avis.
    Efter de tre herrers navne står der et universitet, og det er jo sjovt, er de studerende eller lærere? Og så giver det indlægget falsk troværdighed, øv! For ikke indviede – og det har jeg nævnt overfor avisens chefer – vil det fremstå som troværdigt, uha, de er studerede og véd, hvad de taler om…

  4. Omskæring er altid del af stamme-kultur. I stamme-kulturer er altid både tanke-tvang, overtros-tvang og tvangsmæssige handlinger, der skal udføres for at bekræfte stamme-tilhørsforholdet. Stamme-kulturer tyranniserer og indskrænker stamme-medlemmernes handle og tanke-frihed – også når stamme-kulturen flytter ind i en fri sekulær demokratisk kultur. Jødisk og arabisk (muslimsk) kultur er stamme-kulturer. Deres (fantasi) guder bestemmer alt for det enkelte stamme-mennesker, dets familie og samfundsindretning. – Stamme-kultur er gammeldags. De gamle “hellige” stamme-bøger er skrevet af gamle mænd i oldtiden og består i høj grad nu af gammelt vrøvl. – Kun meget langsomt tør stamme-mennesker og religiøse-mennesker begynde at tænke selv, tør ikke smide sin overtro væk, da indoktrineret overtro har dybe rødder i vores indre barnesjæl.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s