Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

“Jeg vil ikke være en del af et fællesskab, hvis jeg skal lægge en del af mit legeme i pant”

Skriv en kommentar


Leo Milgrom

Leo Milgrom, næstformand Intact Denmark (Fotografi: Lars Peter Bærendsen/Intact Denmark)

Intact Denmarks næstformand Leo Milgrom gjorde et stort indtryk på både politikere og øvrige tilhørere ved høring om omskæring afholdt på Christiansborg.

På spørgsmålet om, hvilken konkret betydning omskæring har haft i Leo’s eget liv, svarede han blandt andet

“Jeg vil ikke være en del af et fællesskab, hvis jeg skal lægge en del af mit legeme i pant.”

I følge Politiken i “Hensynet til børnene fylder stadig mere i debat om omskæring” opsummerede Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder  omskæringsdebatten således “Omskæring er et menneskeretligt dilemma. Barnets medbestemmelse, fysiske integritet og sårbarhed taler for en begrænsning, mens forældrenes religionsfrihed og religiøse gruppers forhold taler imod«, forklarede Louise Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.”

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100,- om året

På sin facebook-profil har Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti blandt andet beskrevet sit indtryk af høringen


“Jeg var ikke afklaret da jeg kom – og heller ikke, da jeg gik. Hvad tænker du?

Jeg hælder dog til at mene, at der er tale om et overgreb på børnene, som har store fysiske konsekvenser og som man bør afholde sig fra at udføre. Det bør være muligt at finde et alternativt pragmatisk ritual – det har mange religioner gjort over tid med mange ting.

Men jeg er også af den overbevisning, at man skal afholde sig fra forbud, når man kan. Og bare fordi man er imod noget skal man ikke altid forbyde det. I det hele taget burde vi være bedre til ikke at lovgive!”

Hans Chr. Scmidt

Hans Christian Schmidt, Venstre (Fotografi: Lars Peter Bærendsen/Intact Denmark)

For andre politikere var resultatet af høringen dog langt mere oplagt. Tidligere minister Hans Christian Schmidt, Venstre, skriver blandt andet på Facebook

Høringen er slut. Jeg hældte før høringen mod et forbud indtil man er 18 år. Nu har jeg besluttet mig. Ikke at jeg synes det er en nem sag – slet ikke. Men jeg forstår ikke hvorfor det er nødvendigt at foretage et sådant indgreb for at være en del af et fællesskab. Og dermed synes jeg, at vi bør læne os op af Børnekonventionen, og sikre børnenes rettigheder, som også Per Larsen formand for Børnerådet var inde på. Det betyder, at vi efter min mening bør indføre et forbud, og så må vi diskutere hvordan vi kan gøre det.

Hvad mener din politiker om omskæring af raske drengebørn? Vi forsøger at opdatere listen løbende, men kan næsten ikke følge med. Det er en absolut positiv udfordring fordi flere og flere politikere tager stilling og erklærer sig på børnenes side.

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s