Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Ingen griner ad drengeomskæring

Skriv en kommentar


Politiken bragte d. 9. marts 2014 debatindlægget Ingen griner ad drengeomskæring. Forkvinde Lena Nyhus står angivet som primærforfatter sammen med næstformand Leo Milgrom, bestyrelsesmedlem Hadi Riazi og suppleant Mikael Aktor, det er desværre en fejl, primærforfatteren er Leo Milgrom.

1781842_10203161699140691_167398863_o

Af hensyn til Politikens pladsbegrænsninger er indlægget stærkt beskåret og vi bringer det derfor her i sin oprindelige uforkortede form.

Ingen griner ad drengeomskæring

I torsdagens kronik: Ingen skærer forhuden af for sjov kunne man læse, at modstandere af drengeomskæring ikke er i stand til at forstå, at omskæring handler om kulturidentitet, slægtens beståen – og med forfatternes egne ord: ”klanens rygmærke”.

Vi i Intact Denmark – Forening mod børneomskæring, der bliver nævnt i kronikken som repræsentanter for den stadigt voksende gruppe af modstandere, synes såmænd heller ikke, at der er noget at grine ad.

Medlemmerne af Intact Denmark er dybt engagerede i omskæringens tusindårige historie, den religiøse dogmatik der ligger til grund for ritualet, den medicinsk-fysiologiske slagside og de psykologiske mekanismer, der ligger bag fastholdelsen af dette irreversible rituelle indgreb på et rask barn. Men først og fremmest er vi enige om én ting: Omskæring handler om børn og det er den grundlæggende bekymring for børnenes tarv, der mere end noget andet har fået os til at samle os i Intact Denmark. Det gør os ifølge forfatterne til en ’sær alliance af nationalkonservative og følelsesladede spædbarnsfrelsere, der har hæftet sig på en håndfuld jødiske, muslimske og andre omskårne mænd’. Vi skulle i øvrigt være bannerførere for mistænkeliggørelse af to minoriteters kultur og religion.

LÆS OGSÅ Flere og flere jøder stiller spørgsmåltegn ved omskæring

Således forsøgt ettikeret, kan vi til andre oplyse, at foreningens bestyrelse og medlemmer tæller både troende, ateister, mænd, kvinder, omskårne og intakte, med muslimsk, jødisk og kristen baggrund. Vi ønsker en saglig debat, og vi har fra start arbejdet ud fra det grundsynspunkt, at forældre vil det bedste for deres børn.

Vi er fuldstændigt enige med forfatterne i, at en debat om omskæring som symbol og tradition i en moderne verden er særdeles væsentlig. Så langt så godt. Kronikken rejser dog også nogle spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret, set i lyset af den seneste tids skelsættende begivenheder:

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) skriver om drengeomskæring d. 21. januar: ”Hvis der udføres omskæring uden medicinsk indikation, er der tale om lemlæstelse”. Begrebet ”lemlæstelse” skal her forstås som en klinisk, medicinsk beskrivelse, omhandlende indgreb på raske mennesker, der ikke kan samtykke. Børn kan ikke samtykke – og der er ingen klinisk indikation for at udføre operation på en, indtil da, hel og velfungerende dreng og hans tissemand.

Formanden for DSAM, Lars Gehlert Johansen, udtalte i forlængelse af dette mandag d. 10. feb. i DR2 Morgen, at omskæring er i strid med lægeløftet ”gør først og fremmest ingen skade”, hvorfor DSAM med dets 2/3 af de aktive praktiserende læger (2500) samt 500 yngre læger, har sagt stop hvad denne, i lægelig forstand, uforsvarlige operation angår.

LÆS OGSÅ Pensioneret overlæge: Jeg er rystet over Sundhedsstyrelsens vejledning

Vi har altså at gøre med en amputation [”amputation”: Politikens Nudansk Ordbog: ”operere en legemsdel bort”] af et andet menneskes legeme, som ligger udenfor det medicinske område og som udføres på spædbørns velfungerende kroppe.

Under alle andre omstændigheder end lige præcis omskæring af drenge, er dette en strafbar handling, jf. Straffelovens §244-246 om legemsbeskadigelser, hvor også forbuddet mod pigeomskæring indgår. Drengeomskæring er stiltiende blevet accepteret i så mange år, at det er blevet såkaldt retssædvane at se bort fra børnenes rettigheder i denne sag. Hvis dette påpeges, henvises til: ”vi religiøse må gerne, som den eneste gruppe i landet, skære i småbørn – vi har nemlig religionsfrihed i Danmark”.

Ser man på Grundloven, står der i §70 om religionsfrihed at: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt”.
En grundlæggende præmis ved retsstaten er, at alle borgere lever under Lovens beskyttelse, børn og voksne – også de religiøse.

BLIV MEDLEM AF INTACT DENMARK – det koster kun kr. 100,-

Spørgsmålene er så:

Mener I, at forældre har ret til at, helt bogstaveligt, at tage barnets kød i pant som bevis på, at det tilhører en bestemt religion?
Hvad med børnenes religionsfrihed? Som omskåret er man jo stemplet for livet, også selvom man senere skulle ønske sig at træde ud af jødedommen som religion og eventuelt vælge noget andet. Eller er det kun jer, voksne, der skal beskyttes af Straffeloven og Grundlovens §70, med særlig dispensation til at skære i andre menneskers kønsorganer?

Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet udtaler i en fælleserklæring 10. februar, at:
”Omskæring af drengebørn er i strid med FN´s Børnekonventions Artikel 12 om børns ret til at sige deres mening i forhold, der vedrører dem og Artikel 24 stk. 3, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne ritualer, som kan være skadelige for deres helbred. FN´s menneskerettighedsråd har i 2013 opfordret alle lande til at afskaffe indgreb, som kompromitterer børns integritet og værdighed, og som er skadelige for piger og drenges helbred. Vi ser det som grundlæggende, at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes foran børns ret til kropslig integritet. Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om det kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religionsbundne ritualer”.

Hos Intact Denmark er vi ikke imod omskæring. Vi er imod omskæring af raske drenge. Derfor foreslår vi en aldersgrænse på 18 år. Når myndighedsalderen er nået og man forstår konsekvenser og risici, kan man helt selv vælge om man vil lade sig omskære.

LÆS OGSÅ Urolog melder pas og stiller sig på drengenes side

Det har aldrig været, er ikke og vil aldrig blive vores hensigt at begrænse nogens kulturnedarvede eller religiøse råderum.

Det eneste vi arbejder for, er børns ret til at have deres kroppe i fred.

Vi ser frem til videre debat.

Venligst,
Leo Milgrom (Næstformand, jødisk baggrund)
Hadi Riazi (Overlæge i karkirurgi, bestyrelsesmedlem, muslimsk baggrund)
Mikael Aktor (Lektor i Religionshistorie, suppleant i bestyrelsen, jødisk baggrund)
Lena Nyhus (Forkvinde, kristen baggrund)

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s