Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Folketingsmedlem udfordrer: Vil du rulle forhuden tilbage i 24 timer?

6 kommentarer


51BxcBlBFolketingsmedlem og redaktør på 180° Ole Birk Olesen udfordrede i dag sine mandlige kolleger på en måde, som de helt givet aldrig har prøvet før. Han skrev sådan her på sin Facebookstatus:

FORHUDS-UDFORDRINGEN:
Hvilke mandlige politikere vil prøve?

I Folketinget er der 179 medlemmer. 111 af dem er mænd. Jeg er én af dem. Langt de fleste af de 111 har en forhud.

Men hvert år får mellem 1.000 og 2.000 drenge i Danmark skåret deres forhud af, fordi deres forældre har ladet sig bilde ind, at deres gud kræver det.

På nettet findes der videoer, som viser, hvordan det foregår, også under ”ordnede forhold”. Du har ikke lyst til at se dem.

Bliv medlem af Intact Denmark, det koster kun kr. 100 om året.BT OBO udfordrer kolleger vedr. omskæring


I Danmark er det forbudt at skære noget af pigers kønsorganer, selvom der også findes forældre, som mener, at deres gud kræver dét. Men det er ikke forbudt at skære noget af drengene, heller ikke selvom der ikke er en medicinsk gr
und til at gøre det.

Loven med forbuddet nævner kun ”kvindelige ydre kønsorganer”. Den nævner ikke ”børns ydre kønsorganer”, så drengene er undtaget fra lovens beskyttelse. Sådan er det, fordi et flertal i Folketinget ikke vil lave loven om.

Normalt beskæftiger jer mig især med finans- og skattepolitik. Det er jeg ordfører for. Men som far til to drenge går det mig på, at tusinder af drengebørn hvert år udsættes for et unødvendigt og smertefuldt indgreb, som gør deres sexliv dårligere, når de bliver voksne, fordi de mister noget af den følsomhed, som forhuden er til for at beskytte.

Jeg har derfor udtænkt denne udfordring til de af mine 110 andre mandlige kolleger i Folketinget, som ikke vil lade loven beskytte både drenges og pigers kønsorganer mod unødvendig skamfering under kirurgens skalpel:

Kære mandlige folketingsmedlem,

Hvis du virkelig mener, at det skal være tilladt at skære forhuden af 1.000-2.000 små drenge hvert år, så er det mindste, du kan gøre, at opleve bare én dag som omskåret.

Min udfordring lyder: Én dag skal du stå op om morgenen og trække din forhud tilbage. De næste 24 timer skal du gå rundt med tilbagetrukket forhud i dine underbukser.

Nej, det vil ikke være behageligt. Hovedet på din penis, som sidder inde bag forhuden, er meget følsomt. Det er derfor, naturen har skabt dig med en forhud. For at beskytte den følsomhed.

Men efter en dag som omskåret vil du have et bedre billede af, hvorfor forhuden er der, og hvorfor den ikke bør skæres af. Den ekstra følsomhed, som du nu har konstateret, at du har, forsvinder efterhånden hos de omskårne, som derefter må leve uden. Følsomheden er ellers rar at have for drengene, når de bliver ældre og skal til at udforske voksenlivet.

Det mindste, du kan gøre, er at prøve bare én dag som omskåret. Siger du ja?

Bedste hilsner
Ole


ADVARSEL herunder ligger det billede af en lille dreng fra Manila, der bliver omskåret under stærke smerter, som Ole Birk Olesen delte sammen med sin udfordring. Billedet overholder ikke Intact Denmarks billedpolitik, som indebærer, at vi helst undgår at vise billeder af børn, der lider, med mindre det virkelig er vigtigt for sammenhængen. MURnfK+T

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

6 thoughts on “Folketingsmedlem udfordrer: Vil du rulle forhuden tilbage i 24 timer?

  1. Tak Eske,

    Jeg er såmænd også fristet til at gå ind i politik en dag, om end jeg ikke lige forestiller mig at være kvalificeret til statsministerposten. Under alle omstændighder skal vil starte med af at have denne aldersbegrænsning af omskæring på plads først.

    Samtidig skal vi sikre os, at familier fra omskæringskulturer får en forståelse for den intakte krop og for forhudens relle funktion. En aldersbegrænsning af omskæring får kun en reel effekt, hvis den forankres i befolkningen.

    – Lena

  2. jeg syns du skal være Statsminister

  3. Tak for tilliden Eske.

    Jeg har såmænd allerede talt med Sofie Carsten Jensen, jeg håber, at vores samtale og debatten i offentligheden lige så stille skaber grobund for en holdningsændring både hos hende og resten af den Radikale gruppe.

    Jeg skal såmænd på Christiansborg igen i aften og drøfte emnet igen.

    Vi skal nok få lovgivning, der beskytter drengene, snart!

    – Lena

  4. Godt spørgsmål Eske.

    Det skyldes at mange gerne vil kunne vurdere præcis hvilken form Ole Birk Olesen kommunikerer i og hvilken sammenhæng eventuelle kommentarer er fremkommet i.

    Det finder vi relevant og vigtigt, men vi vil ikke udsætte nogen for at se billederne uden forudgående advarsel, derfor er billedet lagt i bunden af indlægget, så det kan fravælges.

    – Lena

  5. i går eller forgårs var minister for uddannelse og forskning Sofie Carsten Jensen (RV) i radioen, hun lyder som en, Lena burde tage fat i, for hun synes motiveret for en modstand… men også hun venter på Sundhedsstyrelsens udvalgs-rapport. Hvorfor politikere altid skal have deres ryg fri, forstår jeg ikke helt.
    Jeg tror Lena med sin pæne stemme kunne skubbe Sofi C J yderligere i den rigtige retning

    ps jeg synes gulderodsvideoen er en skævert af de større. for der er ingen grund til at pjatte og lave børne-Tv over emnet, uha-da-da
    ….

  6. hvorfor viser I det så alligevel, det væmmelige billede?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s