Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Anna Mee Allerslevs skræmmende dårlige argumentation om drengeomskæring

6 kommentarer


Mikael Aktor, suppleant. Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

Mikael Aktor, suppleant
Intact Denmark – Forening mod børneomskæring

Under overskriften “Anna Mee Allerslevs skræmmende dårlige argumentation om drengeomskæring” gør Mikael Aktor opmærksom på Københavns integrationsborgmesters holdning til drengeomskæring på Radikale.net. Mikael Aktor har jødisk baggrund og er selv omskåret, han er desuden lektor i religionshistorie og suppleant i bestyrelsen for Intact Denmark.

Anna Mee Allerslev har et indlæg på sitet Opinionen, hvor hun irettesætter sådan en som mig, der ikke mener det skal være tilladt at omskære drenge, før de er gamle nok til selv at bestemme. Se: http://opinionen.dk/debat/omskaering-af-drenge-er-ikke-en-forbrydelse

Hun skriver:

”At forbyde en så omfangsrig tradition fordi man mener, at det er en dårlig idé, er et udtryk for mangel på respekt over for de mange af vores medmennesker, som følger denne tradition”.

Jeg er selv omskåret som baby, fordi jeg er født i en jødisk familie, og jeg kan garantere dig, at jeg synes det var en dårlig beslutning, mine forældre dér tog. Dit indlæg er udtryk for afslørende mangel på viden, men det forholder sig sådan, at over 50 % af de erogene nerver i drengens kønsorgan netop er samlet i forhuden, så tabet er betydeligt. Du skriver også:

” Og ligesom vi ikke blander os i forældres grunde til at lade deres børn operere for flyveører eller lade præsten kaste vand på dem i kirken, vil jeg heller ikke blande mig i omskæring af drengebørn”.

Jamen altså! Skal jeg virkelig forklare dig forskellen på korrektion for flyveøre og irreversibel fjernelse af et organ med en fysiologisk funktion? Og skal jeg virkelig forklare dig forskellen på at hælde et par håndfulde lunkent vand over babys hoved og så at amputere en del af  drengens (og den seneres voksne mands) kønsorgan? Jeg mener faktisk at den Radikale gruppe i Københavns borgerrepræsentation har et seriøst problem ved at en radikal borgmester udfolder en så ringe argumentationsevne.

Anna Mee, du er nu integrationsborgmester, men denne form for falsk religiøs tolerance bidrager ikke til integration. For hvad er det for et samfund, vi vil integrere til? Er det ikke et samfund hvor hver enkelt selv bestemmer over sin egen krop – specielt når vi taler om at fjerne kropslig funktioner, der ikke kan gendannes?

Så lad drenge selv bestemme, når de bliver voksne. Det vil også være i overensstemmelse med  intentionen i Europarådets Parlamentariske Forsamlings nylige resolution, FNs Børnekonvention, De Nordiske Børneombudsmænd, Foreningen Sex & Samfund, Børnerådet, førende børnelæger og i øvrigt med de fleste danskere – over 70 % ifølge meningsmålingerne.

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

6 thoughts on “Anna Mee Allerslevs skræmmende dårlige argumentation om drengeomskæring

  1. Pingback: Radikal uenighed om drengeomskæring | Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

  2. Jeg er selvfølgelig totalt i mod omskæring af drenge, men hvad der også fylder hos mig er, at det er tilladt en rabbiner, en ikke lægelig uddannet person, UDEN BEDØVELSE at omskære babyen, det ville i andre sammenhænge blive kaldt kvaksalveri.
    At holde fast på den tro, er jo, i min verden det samme som manglende følelsesmæssig udvikling, noget der er skrevet for mange mange år siden, da tiden var en anden, vi har da som mennesker i dag, de fleste da, empati, kan sætte sig ind i den smerte en lille baby bliver udsat for ved en sådan lemlæstelse, vi må altså godt tænke og især føle selv.
    Den følelse og smerte husker kroppen, med store følelsesmæssige udfordringer til følge.
    Stor medfølelse til jer der har været udsat for det.

    TIL REGERINGEN, FÅ SÅ GJORT NOGET, VI SKRIVER 2014

    Pia Sommer

  3. Pingback: Flere og flere jøder stiller spørgsmålstegn ved omskæring | Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

  4. Det ville vi såmænd også gerne, men da vi bruger en gratis WordPress-platform, er det ikke alt, som vi kan rette i designet.

    Når foreningen engang bliver velhavende nok til at designe egen webside, så skal den slags detaljer selvfølgelig rettes.

    Vi har kontaktet WordPress for at undersøge, om det måske kan ændres, så det kan være, at det løser sig inden da, hvis vi er heldige.

    – Lena Nyhus, forkvinde

  5. jeg synes stadaig væk, at I skulle rette “skriv kommentar”, da det er her man åbenbart skal klikke når MAN HAR skrevet. Der skal stå send kommentar!

  6. hvor er det skrækkeligt, at København har en sådan ureflekteret og uvidende dame som integrationsboss! Hun mener lige som Marie Krarup under høring i Trykkefrihedsselskabet, at omskæring kan sidestilles med at rette flyveører og fremstående tænder!!
    Jeg udkommer snart med en bog, et kampskrift på 90 sider, “Jødiske drengebørn- lavere status end hunde”

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s