Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Kommentar til Sundhedsstyrelsens notat “Omskæring af drenge”

2 kommentarer


Pressemeddelelse af Leo Milgrom, næstformand

Kommentar til Sundhedsstyrelsens notat ”Omskæring af drenge”

Politikerne har gemt sig i ventetiden
På bestilling fra Sundhedsministeren og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, har Sundheds-styrelsen d. 27. juni 2013 publiceret notatet ”Omskæring

af drenge”[1].

Notatet er længe ventet, idet Sundhedsministeren, Sundheds-, Ligestillings- og Retspolitikere i månedsvis har undveget at udtale sig om drengeomskæring ved at gemme sig bag henvisninger til, at netop dette notat var under udarbejdelse. Nu er det færdigt.

Sorgfyldt læsning
Går man ind for, at alle børns kroppe skal lades i fred; at man ikke skal manipulere kirurgisk med raske børns kønsorganer er notatet læsning, der giver anledning til sorg. Sundhedsstyrelsens konklusion er i sin essens: ”fortsæt bare med at omskære drengene”.

Respekterede organisationer siger fra
På baggrund af denne konklusion undlader Sundhedsminister Astrid Kragh nu at gribe ind, på trods af at store dele af den danske befolkning, Sex & Samfund, Børnerådet, Lægeforeningen, Intact Denmark og flere sundhedsprofessionelle fraråder omskæring af drenge.

Lemlæstende, religiøst betinget amputation
Konsekvensen er, at sunde danske børn stadig er i fare for at få foretaget en lemlæstende, religiøst betinget amputation, der fjerner raskt væv fra deres raske krop. Sundhedsministeren (og dermed Sundhedsstyrelsen) og relevante ministre, bør i denne sag kun have en ting på sinde, nemlig: at sikre danske børns fysiske og psykiske velbefindende.

Sundhedsministerens holdning beskæmmende
Intact Denmark – Forening mod børneomskæring finder det beskæmmende, at Sundhedsministeren fortsat kan tillade en unødvendig, ikke-medicinsk betinget operation, som har kendte komplikationer og negative konsekvenser.

Barnets tarv
Hos Intact Denmark – Forening mod børneomskæring har vi omfattende kendskab til og indblik i omskæringens historie, praksis og konsekvenser. Vi kan tydeligt se, at centrale aspekter af barnets tarv er overset i grundlaget for beslutningen om fortsat at tillade kønslemlæstelse:

1)     Barnet selvfølgelige ret til sin egen krop
Forhuden tilhører barnet, ikke far og mor.

2)     Diskrimination af drenge i forhold til piger
Pigeomskæring er ”frygteligt”, drengeomskæring er ”helt fint”, selvom indgrebene er sammenlignelige.

3)     Seksuelle og psykologiske konsekvenser
Der findes et væld af studier og bøger, overset eller forbigået af Sundhedsstyrelsen, der beskriver disse aspekter.

Forsigtighedsprincippet
Vi har med vores dyrebareste, nemlig børnene, at gøre. Selv uden alle de vægtige etiske kendsgerninger, uden allerede mangfoldigt beskrevne rettighedsmæssige, sexologiske og psykologiske konsekvenser, bør et videnskabeligt forsigtighedsprincip som minimum gælde: omskæringer bør stoppes omgående, alene grundet den videnskabelige usikkerhed beskrevet i Sundhedsstyrelsens eget, mangelfulde notat.

Vi kan ikke amputere dele af børn, hvis der bare eksisterer den mindste tvivl om, hvorvidt det er skadeligt.

Vi kan i dag sørge over alle de børn, der stadig tvinges til at stille deres kønsorganer til rådighed mens de voksne skændes.

Intact Denmark – Forening mod børneomskæring blev stiftet d. 3. april 2013 og har allerede over 130 medlemmer. Medlemmerne har overvejende kristen, jødisk og muslimsk kultur baggrund. Nogle er stærkt troende, andre ikke. Nogle er kønslemlæstede (omskårne) andre ikke. Nogle trives fint med deres kønslemlæstelse, andre gør bestemt ikke. Fælles for alle er et stærkt engagement i børns rettigheder. Vi ønsker et fuldstændigt stop af kønslemlæstelse af både drenge og piger, uanset kulturel tilhørsforhold eller forældres religion.

Relaterede artikler

Krag får hug: Forhuden tilhører barnet
Sundhedsminister griber ikke ind overfor omskæring

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

2 thoughts on “Kommentar til Sundhedsstyrelsens notat “Omskæring af drenge”

  1. Omskæring – meningsløs, barbarisk u-skik i jødisk og muslimsk stamme-kultur.
    Skal naturligvis forbydes i ethvert sekulært demokrati. Her er ikke længere plads til oldtidens anakronistiske stamme-ritualer med stamme-overgreb på borgere, der af stammen betragtes som stammens undersåtter – i særdeleshed er der ikke længere plads til ritualer, der lemlæster undersåtterne i den hensigt at fastholde undersåtterne i stamme-systemets oldtidskultur.

    Omskæring er et utilgiveligt, mutilerende indgreb i demokratiske borgers personlige frihed – herunder indgreb i tankesæt og frihed til at vælge livssyn. Ufrivillig, uigenkaldelig børne-omskæring eller anden bevidst stempling af mennesker som tilhørende en given stamme-kultur inden for demokratiske samfund skal ophøre.

    Jøders og muslimers bevidste påførelse af stamme-tvangs-identitet hos stammernes mandlige medlemmer ved omskæring skal ophøre ved lov, idet denne form for stamme-adfærd strider imod demokratiske frihedsidealer. Det er individuel frihedsberøvelse, der ikke kan tillades i nutidige, moderne demokratier.

    Omskæring – barbarisk skik, levn fra oldtidens klan- og stammesamfund, men fastholdes naturligvis desperat af stamme-kulturernes “hellige” fortalere/magthavere, er dog helt uforenelig med enhver borgers frihedsrettigheder i ethvert demokrati.

  2. Pingback: Fingrene fra Adams tisser | Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s