Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn

– fordi både drenge, piger og interkønnede børn har ret til beskyttelse mod kønslemlæstelse

Urolog “melder pas og stiller sig på drengenes side”

8 kommentarer


af Lena Nyhus, forkvinde
Urolog Lars Linnet har truffet en skelsættende beslutning…

“I mit arbejde som urolog har jeg tidligere omskåret drengebørn, som var henvist dertil af religiøse eller andre grunde. Jeg anså det til dels at være en god måde at respektere integration på, og jeg er rigtig god til at udføre operationen.

Men jeg har tænkt dybere over det de sidste par år og har fulgt debatten. Og jeg har simpelthen nået den konklusion, at jeg ikke gør operationen længere på drengebørn med normal forhud.

Kald det ny indsigt eller ny udvikling i hovedet, på etisk grundlag og i respekt for de drengebørn, som ikke har en chance for at sige fra. Men hvis unge mænd på 15 eller 18 år ønsker det, så gerne.

Noget andet er hvis forhuden hos en dreng ikke er normal – dvs. fx. ikke kan trækkes tilbage eller strammer, så det udvikler eller vedligeholder skævhed af penis – så skal det afhjælpes på bedste nænsomme vis.

Jeg kan godt lide min forhud til ditten og datten, og i vore dage findes vand og sæbe. Al snak om, at man skal fjerne sundt naturligt væv er uetisk optrækkeri.

Og var det i vore dage, så tror jeg, at Moses havde fået tavlerne på bjerget alligevel – uden at skulle love alle eftertidens forhuder væk.

“So this matured urologist” melder pas, og stiller sig på drengenes side. Sådan er det. Og skulle andre urologer læse dette – så følg trop, og lav en Jens Otto Krag.”

Lars Linnet, overlæge, dr.med. (urologi)

Lars Linnet, overlæge, dr.med. (urologi)

Intact Denmark – Forening mod børneomskæring er ikke ansvarlig for indholdet af denne artikel. De beskrevne holdninger er alene forfatterens ansvar.
Bliv medlem af Intact Denmark – det koster 100kr pr kalender år. Tryk her for at blive medlem.

Forfatter: Lena Nyhus (@iqvixen / Twitter)

Passionate defender of human rights, & children's rights (the same thing, really), bodily integrity and secular humanism. Founder and Chair of 'Just a Snip' - against genital mutilation and Intact Denmark - Forening mod børneomskæring.

8 thoughts on “Urolog “melder pas og stiller sig på drengenes side”

  1. Hej Niels

    Tak for din kommentar.

    Det kunne være spændende at høre, hvilke etiske årsager, der lå til grund for dit tilvalg af omskæring som voksen. Måske kunne du tænke dig at skrive mere om det?

    Nu vi er ved emnet etik, er vores overbevisning netop, at den eneste etisk forsvarlige løsning er at sikre enhver voksen persons ret til selv at tilvælge omskæring, hvis vedkommende ønsker det.

    Vi påstår i øvrigt ikke, at alle mennesker oplever negative effekter af omskæring,, særligt ikke hvis de selv har tilvalgt indgrebet og det er blevet udført i en sen alder.

    Indgrebet er jo mere invasivt jo tidligere i livet det udføres. Tidlig omskæring betyder endvidere, at den del af følsomhedsnedsættelsen, der relaterer sig til keratiniseringen af glans vil have længere tid til at etablere sig.

    Sammenligningen mellem pigeomskæring, drengeomskæring og andre former for kønslemlæstelse er såmænd ganske simpel, for vi er jo alle mennesker, dermed kan spørgsmål som vævstab, følsomhedsnedsættelse, funktionsnedsættelse, risici og naturligvis etik direkte sammenlignes under hensyntagen til individuelle anatomiske forskelle..

    Selvom vi aldrig selv ville tilvælge eller anbefale omskæring af voksne personer, ville vi heller andre fratage nogen det frie oplyste tilvalg i deres liv.

    Hvor er det godt, at du havde mulighed for at træffe det valg for dig selv, og hvor er det trist, at du har frataget dine børn den samme mulighed.

    Venligst

    Lena Nyhus

  2. Som en mand, der af etiske årsager blev omskåret som 25-årig, må jeg sige at der ingen som helst sexuel forskel er på om man er omskåret eller ej, og jeg syntes ærligt talt at det er direkte uintelligent at blande kvindelig omskærimgstortur sammen med den helt ukomplicerede mandlige omskæring. Det lugter langt væk af at I vil bruge alles afsky for den ene type “omskæring” som løftestang til kampagnen mod drenge omskæring! For øvrigt har jeg 4 sønner, som alle blev omskåret ved fødslen, og de har alle en meget kontant mening om Jeres “kampagne”, men som jeg skal spare Jer for her.

  3. Kan vi også få en udtalelse fra dig, Ulf?

    – Lena Nyhus, forkvinde

  4. Har selden vært mere enig
    Ulf Maxhall
    spec. allm med soc medicin

  5. Pingback: Forhudens funktioner | Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

  6. Pingback: Et lille snit | Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

  7. Pingback: Fingrene fra Adams tisser | Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

  8. Det er en beundringsværdigt indsats du gør for frisættelsen af alle, både mænd og kvinder, fra den åndeligt set fuldstændig overflødige påførelse af et irreversibelt fysisk tegn på et religiøst-politisk tilhørsforhold som udelukkende tjener til at folk med selvinstalleret myndighed indenfor religiøse eller politiske bevægelser kan snyde sig til at straffe tilhængere der skejer ud iflg. disse selvsamme myndighedspersoner egne særegne adfærdsregler, eller disse myndighedspersoner i værste fald kan få lejlighed til at udføre en ligeså perverteret dødsstraf på en frafalden eller for et andet forsøg fra en tidligere tilhænger på at række ud efter friheden.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s